Derfor er Kent den perfekte golfdestination

Sydøst, England | Publiceret 14-10-2017

Er man til linksgolf, så findes der tre områder i England, som er værd at besøge. Cornwall og Somerset i det sydvestlige hjørne, Lancashire ved Liverpool og endelig Kent-området øst for London.

Kent-området er en oplagt golfdestination. Dels er området et af Englands mere spændende med masser af kultur og historie, og dels så ligger der fire rigtig gode linksbaner indenfor kort køreafstand.

Vælger man at bo i Sandwich under golfopholdet, så har man tre af banerne indenfor 15 minutters kørsel.

Man kommer hurtigt til Kent-området. Fra London er transporttiden kun 1,5 time, og selve området er ikke større end at man kan køre rundt og på mindre end en time nå helt op på nordpå til Whitstable og Ramsgate eller sydpå til Dover.

En af de byer, som er et must at besøge er den gamle middelalderby Canterbury med den smukke katedral. Byen summer af liv, og den gamle bykerne med de smalle brolagte gader og skæve bindingsværkhuse er på UNESCO’s liste over verdensarv.

Når man tager på rundtur i Kent, så bør man en af dage finde en rute ude langs med havet og gøre stop i byer som Whitstable og Ramsgate, som begge byder på masser af engelsk charme. Ramsgate er en større by, hvor man hurtigt skal finde ned til marinaen og blive i området dernede. Byen gennemgår i disse år en spændende transformation i retning mod tidligere tiders position som populær og eksklusiv badeby i den engelske Victoriatid. 

Længere nede ad kysten ligger Deal med den brede sandstrand og de mange hyggelige hoteller, barer og restauranter. En ægte engelsk badeby.

Sandwich er en anden hyggelig, historisk by. Bor man på The Bell Hotel nede ved River Stour befinder man sig centralt og i gåafstand til byens mange restauranter og pubber.  

 

Fra The Bell Hotel er der ikke mange minutters kørsel til områdets absolut mest kendte golfbane, Royal St. George’s. Banen benyttes til The Open, og Royal St. George’s er en fremragende mesterskabsbane og en stor oplevelse at spille. Green fee prisen på 190 pund ligger i den dyre ende, men det er alle pengene værd.

På samme stykke land ligger Prince’s Golf Club. Selvom banerne støder op mod hinanden, så er landskabet anderledes på Prince’s. Banen er mere flad og mere åben og stort set uden forekomst af de karakteristiske klitter, som ses på Royal St. George’s.

Green fee prisen på Prince’s er det halve af, hvad den er på Royal St. George’s, men det betyder bestemt ikke, at banen kun besidder 50 pct. af den kvalitet som findes på Royal St. George’s.

Lidt længere nede ad kysten ligger Royal Cinque Ports Golf Club. Banen, der er fra 1892, byder på en klassisk linksoplevelse. Listen af store navne, som har spillet her er imponerende, og blandt de mange vindere af den årlige The Prince of Wales Challenge Cup er ingen ringere end Lee Westwood, som vandt turneringen tilbage i 1992.

Prismæssigt sniger man sig igen lidt op over, hvad man normalt betaler for en runde golf, men de 145 pund står helt klart mål med den oplevelse man får for sine penge. 

Længst mod syd, cirka 45 minutters kørsel fra Sandwich, ligger den mest oversete af de 4 baner, Littlestone Golf Club. Banen bruges dog som kvalifikationsbane til The Open, og selvom banen ikke syner af meget, når man står foran klubhuset på 1. Tee, så venter der faktisk en stor golfoplevelse.

Littlestone Golf Club er en svær test, men er man til linksgolf, så er den både sjov og udfordrende at spille. Green fee prisen på 80 pund er endnu et argument for at tage turen sydpå og spille en runde her, inden turen sluttes og man kan se tilbage på nogle dage, hvor man har spillet fire meget forskellige, men alle sammen fremragende linksbaner og samtidig har haft lejlighed til at krydre golfferien med nogle kulturelle oplevelser, som er noget af det unikke, som England har at byde på.

                                                                      

Vil du på en golfrejse til Kent-området i England og spille en perlerække af fantastiske linksbaner og samtidig bo på nogle rigtig hyggelige hoteller, så KLIK HER for at se priser på bestille et rejsetilbud. 

                       

Alle artikler

60-års jubilæum fejres med flot rejsevideo

60-års jubilæum fejres med flot rejsevideo

VIDEO: Det Thailandske Turistkontor (TAT) kan i år fejre 60 års jubilæum. Det fejres med en lang række markedsføringstiltag - bl.a. denne flotte rejsevideo. Klik her og se, hvad der venter 'på den ande side'...

Her er finalebanerne ved Race to Thailand

Her er finalebanerne ved Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Der venter vinderne en oplevelse for livet, når kursen til november sættes mod Chiang Mai. Se her hvilke golfbaner, der skal spilles på turen til Thailand...

Vind luksuriøst ophold på 5-stjernet resort

Vind luksuriøst ophold på 5-stjernet resort

Tilmeld dig og din makker til Race to Thailand - presented by GolfersGlobe og deltag i lodtrækningen om et ophold for 2 personer på det 5-stjernede Santiburi Koh Samui resort i Thailand...

Her spilles Race to Thailand i 2020

Her spilles Race to Thailand i 2020

Turneringskalenderen for Race to Thailand 2020 er nu offentliggjort og tilmeldingen er åben. RTT spilles 12 steder rundt om i landet, og landsfinalen finder i år sted på Lübker Golf Resort...

Video: Påskefestligheder i Malaga

Video: Påskefestligheder i Malaga

Fejringen af Semana Santa er en af årets største højtider i Andalusien. For nogle en religiøs hengivelse med tid til refleksion. For andre er det fest og underholdning…

VIDEO: Det græske mirakel tager ny drejning

VIDEO: Det græske mirakel tager ny drejning

Det græske golfresort Costa Navarino opfører nye luksushoteller og golfbaner. Ambitionen er at blive blandt Europas førende golfdestinationer...