Carnoustie: Her spiser du godt

Nordøstlige Skotland, Skotland | Publiceret 13-09-2016

Skotland er efterhånden ved at komme med på det gastronomiske verdenskort. Alene i Edinburgh findes der en håndfuld Michelin restauranter, og den slags tendenser har det med at sprede sig som ringe i vandet.

Kommer man uden for storbyerne er der stadig steder, hvor menuen står på haggis og husmandskost, men der er så sandelig også steder, som byder på uovertrufne spiseoplevelser i landlige omgivelser.

’This is seafood country’, lyder det fra de lokale, når man kommer til Carnoustie. Området nord for Dundee byder på en række små charmerende kystbyer og der findes både fiskerestauranter og lokale pubber, hvor man kan gå ind fra gaden og få sig et godt måltid mad. 

GolfersGlobe har besøgt Carnoustie-området og bringer her en miniguide til, hvor der spises godt.

Gordon's Restaurant with Rooms

Gordon's Restaurant with Rooms er et lille boutique etablissement med nogle få værelser og en aldeles fremragende restaurant.

Gordon's Restaurant with Rooms ligger i den lille landsby Inverkeilor og ikke langt fra den smukke bugt, Lunan Bay.

Den prisvindende restaurant hører til i kategorien ‘Skotland bedste restauranter’, og Gordon's Restaurant with Rooms har bl.a. fået priser og udmærkelser som 3 AA rosettes og er kåret som vinder af AA Restaurant of the Year 2012 og Scottish Restaurant of the Year 2012. 

Restauranten er et sted smækfyldt med atmosfære og godt håndværk og et sted, hvor de raffinerede smagsoplevelser står i kø.

Det lille familiedrevne sted er anbefalet i Michelin guiden, og modsat af hvad man måske skulle tro, så er prisen for en middag til at betale. Eksempelvis kan man få en 8-retters tasting menu til 60 pund.

Web: www.gordonrestaurant.co.uk

Glenesk Hotel

Restauranten på Glenesk Hotel er åben både for gæster og alle som kommer udefra. Stedet leverer overbevisende. gastronomi. Enkelt og uprætentiøst.

I det hele taget er Glenesk Hotel et sted, der går all in. Foruden en fremragende restaurant (deres steak kan varmt anbefales), så findes der i det tilstødende lokale en usædvanlig bar med mere end 1000 flasker spiritus, som gæsterne frit kan vælge mellem. Ønsker man det kan der bestilles Whisky- eller ginsmagning i baren før middagen.

Web: www.gleneskhotel.com

The Ship Inn

I den gamle fiskerby Broughty Ferry ligger det charmerende The Ship Inn. Stedet er en hyggelig blanding af pub og restaurant. Bliv ikke forskrækket, hvis I går ind i underetagen direkte fra gaden. Pub’en er som regel fyldt med lokale. Restauranten, The Waterfront Restaurant, på 1. sal, byder på typiske lokale retter. Intet prætentiøst, men et godt køkken og en venlig betjening.

Der er som regel altid fyldt med mennesker, og stemningen inviterer til en hyggelig aften. The Ship Inn og tilhørende restaurant ligger direkte ud til River Tay, hvorfor man fra restauranten har et fantastisk kig ud til skibene, der kommer sejlene inde fra Dundee.  

Web: www.theshipinn-broughtyferry.co.uk/
 

The Old Brewhouse i Arbroath er en lille familiedreven restaurant/pub.

Der er ikke noget specielt fancy over stedet, men vil man spise lokalt og måske prøve den kendte egnsret Arbroath Smokie (Kuller), så er stedet et besøg værd. Er vejret til det kan man sidde udenfor og nyde udsigten ud over den gamle fiskerihavn, Arbroath Harbour. 

Web: www.oldbrewhousearbroath.co.uk

Alle artikler

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Cypern’s fire mest kendte golfbaner, Aphrodite Hills PGA National, Eléa, Minthis og Secret Valley åbner nu igen op for besøgende. Åbningen vil ske gradvis i flere faser...

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Har man prøvet at spille PGA Catalunya eller måske Golf de Pals, og længes man tilbage, så er der godt nyt. Spanien er så småt ved at åbne op igen, og turisterne er mere end velkomne...

Singha Beer fortsætter sponsorat

Singha Beer fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: Mange deltagere havde sidste år fornøjelsen af at vinde en kasse med Thailands bedste øl, da de deltog i RTT. Og nu er der godt nyt, for Singha Beer har valgt at fortsætte deres sponsorat i 2020...

Costa del Sol genåbner golfbaner

Costa del Sol genåbner golfbaner

Uge 21 bliver en mærkedag i nyere spansk turismehistorie, for fra mandag den 18. maj begynder flere af Costa del Sols mange golfbaner at genåbne. Læs her om et par af de baner, som nu kan spilles...

Video: Mallorca er klar til at genåbne

Video: Mallorca er klar til at genåbne

De spanske golfbaner begynder nu igen at åbne op, og et af de steder, hvor man glæder sig til igen at tage imod turisterne er på Mallorca. Klik her og se, hvordan øens golfbaner gør reklame for sig selv...

Undgå stress på golfrejsen

Undgå stress på golfrejsen

SPONSOROMTALE: Bagagehåndteringsfirma, VALiZO, servicerer rejsende, som vil undgå stress på ferien og derfor gerne vil have afhentet kuffert og golfbag på hjemmeadressen...