Restaurantguide til Pattaya

Pattaya, Thailand | Publiceret 02-05-2015

Pattaya byder på et overflødighedshorn af gode restauranter, der spænder lige fra det simple, men ofte meget velsmagende gadekøkken til de dyre eksklusive gourmetrestauranter. Udvalget af køkkener afspejler byens befolkningssammensætning, og det er således muligt at finde alt lige fra det klassiske thaikøkken til det franske haute cuisine. Mange af de bedste restauranter finder man på byens førende hoteller, der lokker med nogle rigtige gode spiseoplevelser.

Her får du 5 bud på, hvor du skal spise på golfferien til Pattaya:

The Glass House Restaurant
Denne beachfront restaurant & bar, der ligger 20 minutters kørsel syd for Pattaya, tæt ved Jomtien Beach, er hip, ung og moderne. Samtidig er det et romantisk sted at besøg, når man sidder, under åben himmel, i nogle fantastiske rammer med udsigten til solnedgangen over den Thailandske bugt. Restauranten er kendt både af thaier og turister og køkkenet serverer et bredt udvalg af lokale (seafood) og internationale retter. Prisniveauet ligger en smule over gennemsnittet, men kvaliteten og omgivelserne står mål med priserne. Se flot videopræsentation i billedgalleriet.

Adresse: Soi 10 Na Jomtien - Tel: +66 (0)3 825 5922 – Web: The Glass House Restaurant

Radius Restaurant, Cape Dara Resort
Radius Restaurant hører til Cape Dara Resort, som ligger i den nordlige ende af Pattaya. Hotellets placering tæt ved havet giver gæsterne nogle fantastiske kig ud over Pattaya bugten. Her kan man som gæst vælge at sidde udenfor og nyde en dejlig middag i nogle fantastiske rammer. Køkkenet byder både på thai og internationale lige fra sushi til lasagne.

Adresse: Cape Dara Resort, Naklua Road Soi 20. Tel: +66 (0)3 893 3888 – Web: Radius Restaurant

Mata Hari Restaurant
En af Pattaya mange gode og forholdsvis eksklusive restauranter, som siden 1996 har opnået et fantastisk ry. Indretningen er chic Art Deco, og mange af retterne er europæisk inspireret. Det er bl.a. får serveret husets egen Terrine de Foie Gras, ligesom der serveres rejer i hvidløg, spansk jamon Iberico og store steaks. Servicen på den lille familiedrevne restaurant er i top og man får masser af kvalitet for sine penge.

Adresse: Thappraya Road, Jomtien - Tel: +66 (0)3 825 9799

Ruffino Restaurant & Lounge
Her bydes der på en oplevelse på 1. klasse. Restauranten ligger på toppen af det 5* Centara Grand Phratamnak hotel. Foruden en vidunderlig udsigt ud over bugten, så kan man forvente høj service og et udsøgt italiensk køkken, der lokker med lækre serveringer som Spaghetti Fettuccine, Ossobuco og nogle af Pattaya’s bedste pizza’er. Restauranten har også månedlige events med italiensk buffet og barbecue aftener. Kommer man tidligt, så er der ’Sunset cocktails’ mellem 17.00-19.00 til kun 500 baht for alt hvad man kan drikke.

Adresse: Centara Grand Phratamnak, 352/430 Moo 12, Phratamnak Soi 5 - Tel: +66 (0)3 830 6337 – Web: Ruffino Restaurant & Lounge

Horizon Rooftop Bar and Restaurant
Horizon Rooftop Bar and Restaurant hører til blandt byens mest eksklusive og spektakulære spisesteder. Fra restauranten, der ligger på 34. etage på det mondæne Hilton hotel, har man den mest fantastiske panoramaudsigt ud over byen og havet. Køkkenet er et spændende fusionskøkken og restauranten, der er delt i to, giver gæsterne mulighed for at vælge mellem at sidde inde eller ude på den store tagterrasse

Adresse: 34th Floor, Hilton Pattaya Hotel, Beach Road on the corner of Soi 9 – Web: Horizon Rooftop Bar and Restaurant

Alle artikler

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Cypern’s fire mest kendte golfbaner, Aphrodite Hills PGA National, Eléa, Minthis og Secret Valley åbner nu igen op for besøgende. Åbningen vil ske gradvis i flere faser...

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Har man prøvet at spille PGA Catalunya eller måske Golf de Pals, og længes man tilbage, så er der godt nyt. Spanien er så småt ved at åbne op igen, og turisterne er mere end velkomne...

Singha Beer fortsætter sponsorat

Singha Beer fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: Mange deltagere havde sidste år fornøjelsen af at vinde en kasse med Thailands bedste øl, da de deltog i RTT. Og nu er der godt nyt, for Singha Beer har valgt at fortsætte deres sponsorat i 2020...

Costa del Sol genåbner golfbaner

Costa del Sol genåbner golfbaner

Uge 21 bliver en mærkedag i nyere spansk turismehistorie, for fra mandag den 18. maj begynder flere af Costa del Sols mange golfbaner at genåbne. Læs her om et par af de baner, som nu kan spilles...

Video: Mallorca er klar til at genåbne

Video: Mallorca er klar til at genåbne

De spanske golfbaner begynder nu igen at åbne op, og et af de steder, hvor man glæder sig til igen at tage imod turisterne er på Mallorca. Klik her og se, hvordan øens golfbaner gør reklame for sig selv...

Undgå stress på golfrejsen

Undgå stress på golfrejsen

SPONSOROMTALE: Bagagehåndteringsfirma, VALiZO, servicerer rejsende, som vil undgå stress på ferien og derfor gerne vil have afhentet kuffert og golfbag på hjemmeadressen...