Historiske linksbaner lokker med gode green fee tilbud

Publiceret 27-08-2019

I Fife på den skotske østkyst findes en perlerække af fremragende golfbaner.

Fife er et sweetspot, når det gælder golf, på strækningen mellem Firth of Forth (lidt nord for Edinburgh) og Firth of Tay (nord for St. Andrews) kan golfspillere vælge mellem helt op mod 50 forskellige golfbaner.

Den mest berømte af slagsen er selvfølgelig Old Course i St. Andrews og herefter følger flere andre dyre klassebaner som Kingsbarns og Castle Course.

Men omkring St. Andrews, også kendt som ’The grey old town’, findes en lang række mindre kendte og knap så dyre golfbaner. Det er dog alle sammen historiske golfbaner, som i den grad appellerer til golfspilleren, der søger store golfoplevelser, men som ikke er parat til at betale 150 eller 190 britiske pund for en runde på en af områdets mest berømte linksbaner.

Balcomie Links

I et forsøg på at promovere sig som et godt alternativ til de mest kendte baner er fire klubber nu gået sammen under markedsføringssloganet ’Links with History’.

Scotscraig Golf Club (1817), Lundin Golf Club (1868) og Ladybank Golf Club (1879) er alle klubber, hvis historie går tilbage til 1800-tallet, mens The Crail Golfing Society, som den ældste af de fire klubber blev dannet helt tilbage i 1786.

Med en datering så langt tilbage i historien er The Crail Golfing Society verdens 7. ældste golfklub. Klubben råder over to linksbaner, Balcomie Links og Craighead Links.

Førstnævnte bane åbnede i 1895 og er et klassisk eksempel på, hvordan nogle af Skotlands ypperligste linksbaner tager sig ud. Fra banen er der udsigt til havet på samtlige 18 huller.   

Scotscraig Golf Club

Scotscraig Golf Club åbnede oprindeligt som en 6-hullers golfbane i 1817, men blev i 1888 udvidet til 9 huller. Ved åbningen i 1817 fandtes der officielt kun 12 golfbaner i verden. Banen finder man godt 15 kilometer nord for St. Andrews i retning mod Carnoustie.  

Lundin Golf Club

De i alt 5 ’Links with History’ golfbaner, der er et godt mix af links, heathland og parkbaner, blev designet af Old Tom Morris, mens James Braid, der også var en del af The Great Triumvirate, senere gennemførte ændringer på flere af banerne.

Ladybank Golf Club

Drømmer man som golfspiller om at komme til Skotland og spille disse historiske baner er det nu muligt at købe et såkaldt golfpas, der giver adgang til at spille minimum to af banerne til green fee priser, der typisk ligger på 60-70 pund.

Mere info og køb af golfpas kan findes på www.linkswithhistory.com.

Alle artikler

Sponsoreret Vinsponsor leverer vin med personlighed

Vinsponsor leverer vin med personlighed

SPONSOROMTALE: Vin kan noget særligt. Det kan bringe os sammen, skabe oplevelser og gode minder. Sådan lyder det fra Aalborg-virksomheden D’Wine, som GolfersGlobe igen i år har med som sponsor…

Fransk champagnehus fortsætter sponsorat

Fransk champagnehus fortsætter sponsorat

Piper-Heidsieck Champagne, der er et af de mest præmierede champagnehuse gennem de sidste 20 år, fortsætter sig engagement i Race to Thailand presented by GolfersGlobe...

Sponsoreret Det perfekte tilbehør til golfspilleren

Det perfekte tilbehør til golfspilleren

Dansk designer leverer nytænkning til golfspilleren. Caps til solbrillen og smarte brilleholderen til golfbag'en gør golfrunden meget lettere...

Tag på matchtur til Thailand

Tag på matchtur til Thailand

I samarbejde med Classicgolf arrangerer GolfersGlobe en forrygende matchtur til Thailand i november 2024...

Stor fremgang for Al Zorah Golf Club

Stor fremgang for Al Zorah Golf Club

AJMAN: Al Zorah Golf Club har vokseværk, og det skaber overskrifter indenfor golfverdenen...

Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

PORTUGAL: En opgradering og en større millionindsprøjtning i Dom Pedro Hotels & Golf Collection (Vilamoura) skal sikre områdets fortsatte popularitet...