La Manga Golf Club

Murcia, Spanien | Photocredit: Jacob Sjöman

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,0 GolfersGlobe bedømmelse

La Manga er et af Spaniens største og bedste golfresort. Mange vil nok betegne La Manga som en mekka for golfspillere, og efter at det store golfanlæg i 2014 var gennem en større renovering fremstår det i dag med bl.a. nye moderne træningsfaciliteter i form af et stort David Leadbetter academy.

Der er investeret 7-8 mio. kr. i de nye træningsfaciliteter, så gæsterne kan få en hel særlig oplevelse, selv mens de træner eller varmer op til golfrunden.

Opgraderingen betyder, at La Manga i dag har nogle af de bedste træningsfaciliteter både i Spanien, men også i hele Europa. Golfspillerne kan træne på græs, og den store driving range er udstyret med landningsområder (greens).

På La Manga kan der spilles golf året rundt, og det store anlæg med 54 huller består af North, South og West course, som alle har hver deres unikke karakter.

South Course er La Mangas kronjuvel og hører til blandt Spaniens bedste golfbaner. Banens layout er designet på en måde, så det giver spilleren en unik golfoplevelse på samtlige 18 huller. Der er vand i spil på 15 af banens huller, så det er en stor mundfuld, som kræver fuld opmærksomhed hele vejen rundt.

North Course er en del kortere, men fairways er til gengæld også noget smallere. På mange af hullerne har greens flere plateauer, som gør indspil og puttning til en svær kunst.

West Course har et mere råt og kuperet layout. Det er en spændende bane, hvor præcision er et af nøgleordene. Banen har en smuk beliggenhed og man har nogle fantastiske udsigtspunkter fra denne bane.

 

 

 

Læs mere om La Manga Golf Club her
  • Antal huller Antal huller 54
  • Afstand til La Manga Club, Las Lomas Village Afstand til La Manga Club, Las Lomas Village 0 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Medium
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Nej