Saunton Golf Club

Sydvest, England

Pris Pris Pris Prisklasse

Saunton Golf Club blev stiftet i 1897, hvor der i første omgang blev anlagt en 9-hullers bane. Siden hen blev der tilføjet yderligere 3 huller, og sluttelig i 1908 blev banen udvidet til en komplet 18-hullers mesterskabsbane.

I dag råder Saunton Golf Club over 36 fremragende linkshuller, The West Course og The East Course. Banerne ligger i et fantastisk landskab. Det bliver næsten ikke mere britisk linksgolf end det, som der møder de besøgende i Saunton Burrows.

East Course er signaturbanen og havde den ligget i et område, hvor bl.a. infrastrukturen havde været bedre, så havde banen i manges mening været blevet benyttet i major sammenhæng til The Open Championship. Banen ligger lidt væk fra vandet, som ikke ses på noget tidspunkt under runden. Til gengæld bevæger man sig rundt mellem storeklitter på en bane, der spiller næsten 6.000 meter fra backtee. 

Der er tale om et fremragende golfanlæg, som senest har fået en makeover af de kendte golfbanearkitekter Mackenzie & Ebert, som også har været involveret i arbejde på The Open banerne Turnberry, Carnoustie og Royal Portrush. I Saunton har arbejdet omfattet en forbedring af 9 huller på West Course med den ambition at bringe linksbanen tættere på det niveau som opleves på East Course.  

East Course byder altså på en ægte linksoplevelse, og det er en svær bane, som mange vil blive testet på. 

West Course er også blevet gjort nemmere at spille for højhandicap spillere, men samtidig har man tilføjet en række nye bunkers, så golfrunden stiller nye krav til spillerens course management. Banen ligger tættere ud mod havet og vinden spiller som på East banen altid ind på en runde på West Course i Saunton Golf Club.  

Til klubben hører der et stort, flot klubhus med mulighed for både at spise og få sig en pint. Før runden er der også mulighed for at bruge driving range og handle ind i den store velassorterede proshop. 

 

  • Antal huller Antal huller 36
  • Afstand til Saunton Sands Hotel Afstand til Saunton Sands Hotel 980 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Ja