Danmarks førende golfrejsesite

45 lande og mere end 100 destinationer verden over

Mere end 2.200 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Indonesien

Om Indonesien

Indonesien

Indonesien består af mere end 18.000 øer, som bebos af over 200 millioner mennesker. Mere end halvdelen af dem bor på Java, øen som kun udgør 6 pct. af landets samlede areal.

Indonesien er efter manges mening uendelig smuk og anderledes, spændende rejseland og man bliver som rejsende mødt af den åbne og imødekommende balinesiske lokalbefolkning, som får de besøgende til at føle sig hjemme.

Indonesien er en blanding af mange forskellige kulturer og folkeslag. Man mener, at der tales over 700 forskellige sprog, hvor indonesisk eller ’Bahasa Indonesia’ er det officielle sprog. I alt er godt 6.000 af Indonesiens mange øer beboet. Indonesien er et fantastisk rejseland, der byder på en perlerække af fortryllende øer, hvor Bali og naboøen Lombok er nogle af de mest kendte.

I Indonesien er der ækvatorialt tropeklima med konstante temperaturer lige under de 30 grader. Det gælder både hav- og lufttemperaturen. Luftfugtighed er generel høj, og i perioden fra oktober til april falder der en hel del regn.

En rejse til Indonesien vil oftest være meget mere end en golfrejse. En rejse til Indonesien er et eventyr, der emmer af mystik. Landet har en lang og spændende kulturhistorie, som betyder, at man på golfferien til Indonesien får rig mulighed for at opleve ældgamle gamle buddhistiske og hinduistiske templer, og rejser man rundt i landet vil man kunne opleve de mest fantastiske palmestrande, små, Idylliske fiskelandsbyer, vulkaner, øde bjerglandskaber og Sumatras jungle.

Og alt dette er kun, hvad man umiddelbart kan se med det blotte øje. Under havoverfladen byder Indonesien på de mest fantastiske oplevelser. Ved steder som  Sanur, Padangbai og Amed findes der tusindvis af smukke koralrev venter på dig som dykker og muligheden for at opleve havskildpadder, hajer og farvestrålende fisk i tusindvis og atter tusindvis.  

En golfrejse til Indonesien bør også omfatte et besøg i hovedstaden Jakarta, der er en sydende metropol med mere end 10 mio. indbyggere. Jakarta er på sin egen måde hektisk og kaotisk og noget man bare skal opleve.  

Mangfoldigheden i dette store land er med andre ord uendelig, og golfrejsen til Indonesien kan sagtens kombineres med nogle af alle disse spændende og fremmedartede oplevelser.

Planlægger man en golfferie til Indonesien finder man de bedste golfområder i Bintan, Jakarta (Java), Bandung, Yogguakarta, Surabaya og på Bali, hvor fremragende golfbaner suppleres af nogle fantastiske luksusresort.

Der findes godt 150 golfbaner i Indonesien, hvor Nirwana Bali, Taman Dayu, Ria Bintan og Bali National hører blandt de bedste.