Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Forenede Arabiske Emirater

Om Forenede Arabiske Emirater

De Forenede Arabiske Emirater er et olierigt ørkenland på den sydøstlige del af den Arabiske Halvø. Landet grænser op til både Oman og Saudi-Arabien

De Forenede Arabiske Emirater er en union af syv emirater eller sheikdømmer (fyrstendømmer); Abu Dhabi, Ajman, Dubai, Fujairah, Ras al-Khaimah, Sharjah og Umm al-Qaiwain.

Især Dubai og Abu Dhabi er to særdeles populære destinationer, når det gælder golfrejser.

Hvert år besøges både Dubai og Abu Dhabi af European Tour, når der spilles Omega Dubai Desert Classic og Abu Dhabi HSBC Championship.

De to turneringer spilles i 2020 i henholdsvis Emirates Golf Club og Abu Dhabi Golf Club, mens sæsonfinalen DP World Tour Championship spilles i Jumeirah Golf Estates, Dubai, der råder over de to golfbaner Fire Course og Earth Course.

Klimaet i De Forenede Arabiske Emirater er til tider ekstremt varmt, men det er også tørt, og rejser man på den rigtige årstid, dvs. fra oktober og til maj, så kan man opleve et behageligt varmt klima.

Synes man, at det bliver for varmt at spille golf i løbet af dagen, så findes der på en række af golfbanerne i både Dubai og Abu Dhabi mulighed for at spille ’night golf’ dvs. spille golf om aftenen på en oplyst bane.   

Hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater hedder Abu Dhabi og også her finder man en række fremragende golfbaner, såsom Abu Dhabi Golf Club, Saadiyat Beach Golf Club og Yas Links Golf Course.

Golfbanerne i De Forenede Arabiske Emirater er i det hele taget i særklasse, og fordi Dubai er det største og mest udviklede område, så er det også stedet, der tiltrækker flest golfspillere, som vil på en golfferie til Forenede Arabiske Emirater.

Dubai har udviklet sig med rekordfart siden 1970’erne, og emiratet havde før Corona-krisen årligt mere end 16 mio. internationale gæsteovernatninger. Ovenfor finder du links til både Dubai, Abu Dhabi, Ajman og Ras al-Khaimah, hvor du kan læse om de mange golfbaner og finde anden inspiration til planlægningen af din næste golfrejse til måske enten Dubai eller Abu Dhabi.