Ny golfbane blandt Vietnam's bedste

Det nordlige Vietnam, Vietnam (Photo credit Brian Curley) | Publiceret 19-08-2017

Golfturismen i Vietnam viser i disse år tegn på fremgang. Men mens der i eksempelvis Thailand findes 250 golfbaner, så er Vietnam stadig kun en lille spiller på det asiatiske marked.

35 golfbaner er der i Vietnam, men mere end 50 golfbaner er enten under opførsel eller er på tegnebrættet for de kommende år.

Seneste nye golfbane, FLC Ha Long Bay, ligger i det nordlige Vietnam hævet op over den gamle by, Ha Long og med en fantastisk udsigt ud over Ha Long-bugten, som er at finde på UNESCO's Verdensarvsliste.

Golfbanen er designet af de anerkendte amerikanske golfbanearkitekter Schmidt-Curley Design, som har designet en lang række golfbaner i Asien, herunder Kina, Thailand og Indonesien.

Vietnam er beriget med en fantastisk kyststrækning fra nord til syd, og golfbanerne bliver ofte anlagt i kystnære områder, så de har karakter af linksbaner. Et godt eksempel er baner som THE BLUFFS Ho Tram StripDanang Golf Club og Laguna Lang Co Golf Club, hvor førstnævnte bane ligger i den sydlige del af Vietnam, men de to øvrige baner begge ligger i den midterste del af det langstrakte land.

FLC Ha Long Bay ligger godt tre timers kørsel fra Hanoi i nord. Et område, som er kendt for at være et af Vietnams største turistområder. Banen er en del af et større udviklingsprojekt, som efter planen skal stå færdigt senere i 2017 og som kommer til at indeholde både hotel og resortfaciliteter.

Golfbanen ligger på et højt plateau hævet godt 130 meter over havets overflade og udsigten er noget af det mest spektakulære man overhovedet kan forestille sig. For ude i Ha Long bugten skyder et utal af klippeformationer op ad havet. Det er disse højtragende klippetårne, som hvert år får flere hundrede tusinde turister til at besøge området.

Kommer man til FLC Ha Long Bay kan man se frem til at spille en kuperet bane med en række spændende huller, som enten spilles stejlt opad eller brat nedad. Fairways er brede og især banens par 3-huller, det gælder ikke mindst 12. hul, der kun spiller 120 yards, men som formentligt hurtigt vil opnå status, som et af Asiens mest fotogene golfhuller.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!