Banebesøg: Holbæk Golfklub

Sjælland, Danmark | Publiceret 29-06-2017

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Er der en bane i Danmark, hvor beliggenheden i den grad bør fremhæves er det Holbæk Golfklub.

Danmarks 13. ældste golfklub rangerer som en af landets smukkest beliggende 18 hullers baner. Siger de lokale i hvert fald. Når man besøger klubben, så fornemmer man, at medlemmerne er stolte af deres bane. Og det forstår man sådan set godt.

For når vinden hiver i flagdugen, Orø-færgen sejler forbi ude på fjorden, og mågerne svæver over banen og giver deres besyv med. Så føler man sig for alvor i pagt med naturen.

Banen åbnede i 1964. De første 9 huller blev anlagt ude på Kirsebærholmen, der stikker snuden ud i Holbæk Fjord og som var et areal, der oprindeligt var blevet brugt som skydeterræn.

Området var jomfrueligt og naturen slående smuk. Her fik de golfglade holbækgensere lov til at udfolde deres golfevner.

Det var Frederik Dreyer, der satte stregerne til det, som de fleste nok vil kalde for en seaside bane, og hvor det mange steder kun er strandeng og en smal stribe svajende siv, der adskiller fjord og fairways.

Banen blev udvidet til 18 huller så sent som i 1993-94, hvor en del af de nye huller blev anlagt, så man har udsigt over Kirsebærholmen, fjorden og Tuse Næs.

Banen er både relativ kort og relativ flad. Den kan også til tider virke en anelse klemt. Men det fungerer, og det gør det mest af alt fordi beliggenheden er i absolut top. På en skala fra 1 til 5 får Holbæk Golfklub således et flot 5-tal for herlighedsværdien.

Se flere billeder fra banen og læs hele anmeldelsen ved at KLIKKE HER

 

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!