Video: Se dokumentaren om verdens bedste golfjern

Mie-Præfekturet, Japan | Publiseret 22-03-2018

I forbindelsen med en rejse til Japan i foråret 2017 skriv GolfersGlobe en artikel om det der er blevet kaldt for verdens bedste golfjern, nemlig de smukke Miura jern.

Det ikoniske Miura-brand er omgærdet af masser af mystik, og vil du vide mere om disse unikke golfjern kan du læse historien på linket HER.

Nu har et canadisk filmhold været i Japan og lavet en kortfilms dokumentarudsendelse, hvor man som seer kommer med ind bag facaden og får et sjældent indblik i en forunderlig verden.

Filmen, ’Discovering Perfection: The Miura Story’ er kræs for alle golffans og aficionados, der vil se, hvordan ægte japansk håndværk bliver udført i praksis.

                                                          

Se dokumentaren på linket øverst på siden.

                 

Japansk håndværk kædes ofte sammen med fremstillingen af samuraisværd, og Miura golfjernene bliver da også fremstillet i samme område, hvor der i århundrede er blevet produceret nogle af verdens fineste sværd.  

Historien om Miura begyndte i 1957 i Himeji, hvor firmaets grundlægger, ’Miura-San’, Katsuhiro Miura begyndte at fremstille håndlavede golfjern efter at han havde arbejdet nogle år indenfor den lokale stålindustri.

I mere end 50 år har Miura været en ledestjerne indenfor golfverdenen, når det gælder fremstillingen af sublime golfjern. I filmen ses det, hvordan det fine traditionsrige japanske håndværk udføres i praksis på et lille værksted, hvor grundlæggeren og hans to sønner alle deltager i fremstillingen af de unikke håndlavede golfjern.

I udsendelsen interviewes både grundlæggeren, sønnerne og en række branchefolk og sløret løftes for, hvorfor netop Miura-jernene er noget særligt. Det er ikke bare et almindeligt golfjern, og måden som det er fremstillet på giver spilleren en feeling, som efter sigende ikke skulle findes i noget andet golfjern.

Det er en kendt sag at spillere, som Retief Goosen og José María Olazábal har spillet med Miura-jern og endda vundet majortitler med de japanske golfjern. Og selvom hovedpersonen selv nægter at det skulle være tilfældet, så hævdes det, at selveste Tiger Woods har spillet med Miura-jern blot med et Titleist-logo påklistret.

                                              

Vil du læse mere om golfrejser til Japan, så klik på linket HER, hvor du finder omtale af golfbaner og kan læse en række artikler om japansk kultur

                

Alle artikler

NYT gratis golfrejsemagasin!

NYT gratis golfrejsemagasin!

Klik her for at læse vores nye rejsemagasin. Få masser af inspiration til golfferien og vind flotte ophold på enten det 5-stjernede græske Costa Navarino eller i England med spil på tre The Open baner....

Legendarisk Skagen hotel lancerer ny video

Legendarisk Skagen hotel lancerer ny video

GOLFOPHOLD: Er du ved at planlægge sommerferien og overvejer du at tage en weekendtur til Skagen med overnatning på Ruths Hotel kombineret med en runde golf i Hvideklit, så se med her...

Nyt Tom Fazio mesterværk åbner i Irland

Nyt Tom Fazio mesterværk åbner i Irland

Irlands måske bedste golfbane åbner i denne måned. Læs mere om Tom Fazio's mesterværk, som allerede nævnes som kommende Ryder Cup bane...

Ballyliffin er vært for dette års Irish Open

Ballyliffin er vært for dette års Irish Open

VIDEO: Europatouren kommer til det nordlige Irland, når der spilles Irish Open. Se hvilket fantastisk golfanlæg, der venter spillerne...

Søren Kjeldsen roser tyrkisk golfresort

Søren Kjeldsen roser tyrkisk golfresort

PGA National Turkey Antalya Golf Club fik rosende ord med på vejen efter at Kjeldsen, sammen med sine drenge, for nylig besøgte det tyrkiske golfresort...

Video: Mallorca's Michelin-restauranter

Video: Mallorca's Michelin-restauranter

Mallorca-guiden abcMallorca har lavet en flot video, der præsenterer det ypperligste indenfor Mallorca's gastronomi. Se med her...