Undgå stress på golfrejsen

Mallorca, Spanien | Publiseret 20-09-2017

VALiZO – Ingen stress på flyrejsen.

Sådan lyder budskabet fra det danske baggagehåndteringsfirma, VALiZO, som bl.a. samarbejder med både Bravo Tours, Spies og ClassicGolf.

Konceptet er enkelt. VALiZO tilbyder efter nærmere aftale at hente baggagen på hjemmeadressen for rejsende, som flyver ud fra Københavns Lufthavn. Prisen for en afhentning afhænger af postnummeret, lyder det fra VALiZO, der dækker Storkøbenhavnsområdet samt dele af øvrige Sjælland.

VALiZO er sikkerhedsgodkendt af lufthavnsmyndighederne til at afhente og tjekke bagagen ind, så når bagagen afhentes på den rejsendes hjemmeadresse udleveres samtidig bagage-tags og boardingkort. Dermed slipper man for både slæberiet og køen til check-in og kan gå direkte til sikkerhedskontrollen, mens VALiZO i mellemtiden sørger for, at bagagen bliver indleveret til flyselskabet.

Bedre start på golfferien kan man ikke få, når kursen er sat mod nye golfeventyr til steder som Malaga, Alicante, Barcelona, Mallorca, Faro i Portugal eller Belek i Tyrkiet.

I første omgang omfatter servicen rejsende med bl.a. Thomas Cook Airlines og Primera Air, men VALiZO oplyser på deres hjemmeside, at konceptet løbende vil blive udvidet til at gælde flere større flyselskaber og flere områder på både Sjælland og i det sydsvenske område.

Vil man indlede golfrejsen uden stress, så starter priserne fra 395 kr. per afhentning af op til seks stykker bagage fra samme bopæl, mens der er et yderligere tillæg på 45 kr. pr. golfbag.

Alle artikler

NYT gratis golfrejsemagasin!

NYT gratis golfrejsemagasin!

Klik her for at læse vores nye rejsemagasin. Få masser af inspiration til golfferien og vind flotte ophold på enten det 5-stjernede græske Costa Navarino eller i England med spil på tre The Open baner....

Legendarisk Skagen hotel lancerer ny video

Legendarisk Skagen hotel lancerer ny video

GOLFOPHOLD: Er du ved at planlægge sommerferien og overvejer du at tage en weekendtur til Skagen med overnatning på Ruths Hotel kombineret med en runde golf i Hvideklit, så se med her...

Nyt Tom Fazio mesterværk åbner i Irland

Nyt Tom Fazio mesterværk åbner i Irland

Irlands måske bedste golfbane åbner i denne måned. Læs mere om Tom Fazio's mesterværk, som allerede nævnes som kommende Ryder Cup bane...

Ballyliffin er vært for dette års Irish Open

Ballyliffin er vært for dette års Irish Open

VIDEO: Europatouren kommer til det nordlige Irland, når der spilles Irish Open. Se hvilket fantastisk golfanlæg, der venter spillerne...

Søren Kjeldsen roser tyrkisk golfresort

Søren Kjeldsen roser tyrkisk golfresort

PGA National Turkey Antalya Golf Club fik rosende ord med på vejen efter at Kjeldsen, sammen med sine drenge, for nylig besøgte det tyrkiske golfresort...

Video: Mallorca's Michelin-restauranter

Video: Mallorca's Michelin-restauranter

Mallorca-guiden abcMallorca har lavet en flot video, der præsenterer det ypperligste indenfor Mallorca's gastronomi. Se med her...