Fransk golfbane genopstår i originalt layout

Sydfrankrig, Frankrig | Publiceret 30-06-2017

Frankrigs bedste linksbane, La Mer, i Le Touquet Golf Resort har været gennem en omfattende renovering, som har bragt banen tilbage til det oprindelige udtryk fra 1930’erne.

Le Mer, der oprindeligt blev designet af Harry Colt i 1931, regnes for at være en af Kontinentaleuropa’s bedste og smukkeste linksbaner.

Banen ligger ud mod havet ved Le Touquet-Paris-Plage i det nordvestlige hjørne af Frankrig. Under 2. Verdenskrig led banen stor skade og flere af de originale huller forsvandt. Men nu har de to anerkendte golfbanearkitekter Patrice Boissonnas og Frank Pont ved at granske gamle billeder og oversigtskort fra banen, formået at føre La Mer tilbage til det oprindelige design.

Resultatet er i særklasse. I forvejen var golfbanen et unikum, og kyndige golfjournalister har da heller aldrig været uenige om, at Harry Colt, der bl.a. også har sat stregerne til New Course i Sunningdale, the West Course på Wentworth og Royal Portrush i Nordirland, med La Mer, havde kreeret et sandt mesterværk i et terræn, der var som skabt til en golfbane.

Renoveringen betyder at hullerne fra 13-16 nu igen er som Mr. Colt skabte dem og det fantastiske 15. hul, dogleg højre blev oprindeligt omtalt i rosende vendinger af en anden af datidens store golfbanearkitekter, Tom Simpson, som kaldte hullet for et af de bedste golfhuller han nogensinde havde set.

I forbindelse med renoveringen af golfbanen er der også åbnet et nyt imponerende klubhus og som en del af Le Touquet Golf Resort hører der også en hyggeligt meget fransk og stemningsfyldt boutique hotel, Le Manoir.

Hvis man således planlægger en golfferie til dette hjørne af Frankrig, kun en times kørsel syd for Calais, er der altså lidt af en golflækkerbisken at se frem til.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!