Ballyliffin er vært for dette års Irish Open

Det sydlige Irland, Irland | Publiceret 19-04-2018

Er man vild med linksgolf og har man rejst i Irland, så har man sikkert spillet nogle af de gode linksbaner, der ligger omkring Dublin. Navne som The Island, Portmarnock (old) og The Royal Dublin Golf Club kan de fleste links aficionados formentligt nikke genkendende til.

Portmarnock Golf Club (1894), der ligger lidt udenfor Dublin, er en vidunderlig golfbane. 

Det er her, omkring Dublin, de fleste danske golfspillere ender, mens amerikanerne ’mødes’ i det sydvestlige hjørne af Irland for at spille baner som Ballybunion, Trump Doonbeg, Waterville og Lahinch.

Et område, hvor langt færre golfspillere finder vej til er det nordlige Irland. Og det er faktisk en skam.

GolfersGlobe har ved flere lejligheder besøgt det nordlige Irland. For et par år siden aflagde vi Belfast et visit og spillede bl.a. Royal County Down. Byen var spændende og ikke mindst besøget på Titanic Museet gjorde indtryk. Byen skulle efter sigende have udviklet sig markant siden vores besøg.

Royal County Down ligger på Golf Links Road ved Newcastle i Nordirland

På vejen nordpå fra Dublin gjorde vi dengang et stop ved linksbanen i County Lough Golf Club, hvor den danske golfbanearkitekt Philip Spogárd har stået for en del af banens redesign.

Irish Open spilles i 2018 i Ballyliffin Golf Club
Det nordvestlige hjørne af Irland kan bestemt også anbefales. Hvem har ikke hørt om Rosapenna med de to fantastiske linksbaner og måske den bedste af dem alle i dette område, Ballyliffin Golf Club i Donegal.

Ballyliffin Golf Club ligger på en lille halvø lidt syd for Malin Head i det nordlige Irland

Golfanlægget består af to baner, The Old Links (1973) og Glashedy Links (1995). Banerne er vidt forskellige, men som de lokale udtrykker det, så udgør de to golfbaner tilsammen 36 gode grunde til at komme til Ballyliffin. Fælles for banerne er det, at man har udsigt til de vidstrakte sandstrande ved Pollan Bay.

                                                     

Se den flotte video fra Ballyliffin ved at klikke oppe i billedeboksen øverst på siden.

                  

Det er et smukt syn, og siden anlæggelsen af Glashedy Links har Ballyliffin etableret sig som et af Irlands bedste golfanlæg. Det er her Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation spilles på Europatouren fra den 5-8. juli.

Glashedy Links, der ofte rangeres helt i toppen blandt de bedste linksbaner i verden, er anlagt oppe i det vilde og vindblæste klitlandskab.

Det er et fantastisk golfanlæg, og banen byder på en perlerække af flotte og samtidig dramatiske golfhuller. Glashedy Links er en krævende test, i hvert fald for en handicap 10 spiller, men mon ikke også, at europatour-spillerne nok skal blive testet fra backtee og med vinden ind fra havet.

Det bliver i hvert fald spændende at følge. Tilskuerbilletter kan købes via Europatourens hjemmeside.

                                                     

Kontakt dit lokale rejsebureau, hvis du vil på en golfrejse til det nordlige Irland.

                  

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!